Dødsulykke på Mariagervej i Randers spærret vejen i begge retninger.

2024-07-26

Østjyllands Politi

Vi er til stede med flere patruljer på Mariagervej i det nordøstlige Randers i forbindelse med et alvorligt færdselsuheld mellem to køretøjer.
Vejen er spærret i begge retninger. Find alternative ruter og følg vores anvisninger på stedet. 

OPDATERING 1
To personer er afgået ved døden i forbindelse med det alvorlige færdselsuheld på Mariagervej i Randers. Der er tale om en mand og en kvinde, begge i 30'erne - de pårørende er endnu ikke underrettet. En 56-årig mand er anholdt, sigtet for uagtsomt manddrab.

OPDATERING 2
 Et tredje køretøj har også været involveret i uheldet, men ingen øvrige personer er umiddelbart kommet til skade. En bilinspektør er tilkaldt, og vi bliver på stedet noget tid endnu for at få klarlagt et hændelsesforløb. Mariagervej fortsat spærret i begge retninger.

OPDATERING 3
De pårørende til de to dræbte fra færdselsuheldet på Mariagervej i Randers er nu underrettet. Der er tale om en 35-årig kvinde og en 31-årig mand, som befandt sig i samme køretøj.

Se mere på Media-Foto.dk