Så er den gal igen - Busstrejken i Vikingbus Randers

2024-04-04

Dato 04.04.2024
Randers

Så er den gal igen

Ingen busser mellem Randers og Aarhus: Chauffører har nedlagt arbejdet

Uenighed om blandt andet udbetaling af overarbejde har medført, at buschaufførerne i dag holder fagligt møde. Det betyder, at to busruter indstilles.

Busruterne 118 og 223 fra Randers mod Aarhus og Silkeborg er blevet indstillet fra klokken 15 idag

Årsagen er, at chaufførerne holder fagligt møde om deres overenskomst.- Efter længere tids dialog om overholdelses/fortolkning af overenskomstens mange punkter, har vi som chauffører behov for at afholde et fagligt møde. 

Dette kommer desværre til at gå ud over vores kunder, men vi kan ikke blive ved med at stå model til, hvordan ledelsen i Vikingbus behandler os, fremgår det af en pressemeddelelse fra chaufførerne ved Vikingbus Randers Garagen.

Her er det blandt andet udbetaling af overarbejde, der er i fokus.- Vikingbus har siden september 2023 tilbageholdt vores overarbejde, både det, der er til afspadsering, og det, der er til udbetaling. Vi har været meget udfordret på vores rute 118 med skandalen ved Ølst, som giver omkørsel og dermed forsinkelser/overarbejde. Og snestormen i januar 2024 som også gav rigtig meget overarbejde til os, timer vi ikke har fået tilskrevet. 

Desuden så har Vikingbus uretmæssig taget af vores selvvalgt kursusdage ved PensionDanmark, dette vil vi gerne have opgjort og tilbageført til vores kursuskonti. 

Vi ønsker bare, at overenskomsten bliver overholdt, så vi kan servicere vores passagerer.Intet udbetalt overarbejde

Se mere og følg Media-Fotos.dk