Ulykke i vejkryds i Aarhus - to personer anholdt
2024-10-18
Der er fredag morgen sket et færdselsuheld i den aarhusianske morgentrafik på Ringvejen.
Østjyllands Politi oplyser, at ulykken skete omkring 07.05, og at to personer efterfølgende er blevet anholdt.
Østjyllands Brandvæsen bekræfter, at de har været til stede ved ulykken, der skete i krydset mellem Viborgvej og Åby Ringvej.
Ifølge operationschef Thomas Jørgensen gik der indledningsvist meldinger om, at der var fastklemte, men de implicerede personer viste sig at være kommet ud.