Voldsom Brand i hus i Vindblæs, huset var overtændt

2024-06-29


Sent lørdag aften klokken 23.02 modtog Nordjyllands Beredskab en melding om ildebrand i Vindblæs.
Da brandvæsnet kom frem kunne de konstatere, at hele overetagen var overtændt.

Der blev lavet en ret stor indsats fra brandvæsnet, som blev derude i lang tid for at begrænse skaderne.
Først omkring klokken fire natten til søndag var branden slukket.

Der var ingen personer til stede i huset under branden.
Der skal nu laves en rutinemæssig undersøgelse af branden for at finde ud af, hvordan den er opstået.
Nordjyllands Beredskab havde sendt to sprøjtevogne, to tankvogne og en stigevogn for at få bugt med flammerne. 

Se mere på Media-Foto.dk